Bestyrelsesmøde tirsdag d. 07.08.2018

Bestyrelsesmøde i Thorsborg

Tirsdag d. 7 August 2018

Til stede: Fie, Bettina, Maria

Referent: Maria

Orientering fra Fie:

1.salen er færdig og betalt. Diverse ting til køkkenet er også betalt.

For at kunne betale ovenstående, har vi fået et bevilliget overtræk. Derfor er der lige pt meget lavvande på bankkontoen. Banken er dog slet ikke bekymrede, så det er vi heller ikke.

Vi har søgt om et tilbud hos Anlægsfonden, til nye vinduer.

Hvis vi kan finde 3-5 personer i alderen 15-30år, der har lyst til at lave en lille bestyrelse, hvis formål skal være et få nogle unge mennesker til at benytte sig af Thorsborg, kan vi få tilskud fra kommunen til blandt andet møbler til 1. salen.

Der har desværre været en del ”uheld” med vores puslebord på det nye handicap toilet. På mystisk vis, går det i stykker ved hver fest der bliver holdt. Vi har i tankerne at finde et nyt puslebord, med ben på, således at det kan stå på jorden og forhåbentlig på den måde holde lidt længere.

Gulvmanden der var hyret til at ordne gulvet i den store sal, er aflyst, da vi på nuværende tidspunkt ikke har pengene til det. Vi har samtidig aftalt med ham, at han vil blive kontaktet, så snart vi har fået råd igen.

Fie deltager i et radio program på Radio Rollo (104,7) d. 12 august 2018. Programmet er live og vil blive sendt kl. 16-18.

Kommende arrangementer:

Evt. Banko d. 28 Oktober

Efterårsfest d. 17 November

Der er bestilt 3 x 45 minutters musik.

Juletræsfest d. 27 December

Vi mangler en julemand. Fie forsøger at finde en.

Anne har været så sød, igen i år, at tilbyde sin hjælp som nissepige 🙂